top of page

PRESS

Artiklen om de harzfarvet og de sorte geder blev bragt i LandbrugsNyt i marts 2014

Efterlysning

Hvad farve er din ged?

Er din ged brun med sorte aftegninger (harzfarvet)eller helt sort. Der er tale om to farver der desværre er ved at forsvinde i avlen af Gamle danske landrace geder. Derfor er det vigtigt at finde de eksemplarer der gemmer sig rundt om i landet.

Jeg tænker og håber at der er nogen der har en ged eller to stående på matriklen, men ikke ved at jeg leder efter dem, derfor denne artikel

 

 

Jeg leder efter geder af landrace i brun med sorte aftegninger og i sorte uden aftegninger. Det er vigtigt at der ikke er nogen form for hvide vildt aftegninger i pelsen.(dog kan de sorte have en mindre hvid plet, som regel i panden)

Hartzfarvet landrace
Sandfarvet til mørk brun eller rødbrun med sorte aftegn i hoved og på underben. Sort bug og agterspejl. Ofte med sort halskrave – sort ål. Der enkelte hår kan – som hos vildfarvet – have forskellige farvebånd fra rod til spids. Anlæg for bleget farve forekommer 
(alt sort på dyret er brunt).

Ikke ønskeligt: Hvide aftegn. Hvide pletter i øvrigt.

Sort landrace:
Sort overalt. Anlæg for bleget farve forekommer (alt sort på dyret er brunt) 

Ikke ønskeligt: Hvide aftegn. Stikkelhår

 

Hvad betyder landrace….

Lige siden den tidlige bondestenalder for ca. 6.000 år siden har Den Danske Landraceged været værdsat

for sin mælk, sit kød, horn og skind. Og for sit venlige og meget sociale temperament.

Den Danske Landraceged trives rigtig godt i vores tempererede klima. Den er en robust og sund malkeged.

Landracen har lette læmninger, stærke kid og gode moderegenskaber. Desværre er landracegeden i dag

stærkt truet, og den er på den internationale  liste over truede danske husdyrracer.

• I 2012 blev der ifølge Videncentret for Landbrug født blot 275 kid fordelt på kun 30 avlere

Dansk Landraceged er Danmarks oprindelige  gederace. Den har levet så længe i landet, at den har haft tid

til at tilpasse sig vores klima.

Den Danske Landraceged findes i syv farvevarianter: sort vildfarvet, vildfarvet,  hvid, broget, harzfarvet, sort

og blå.

Landracegeden er altså en del af Danmarks levende kulturarv. Bevaringen  af gedernes unikke gener

er lige så vigtig, som gamle bygninger  og kunstgenstande.

Kilde: Dansk gede union, folder om landrace geden.

 

 

I bevaringsarbejdet af de gamle danske landracer geder, er vi lidt på den i forhold til de to ovennævnte farver. Derfor appellere jeg til at hvis I har en ged i en af de farver om at kontakte mig eller formanden for Dansk landracegeder   avlsudvalg i DGU (Dansk gede union) Jette Jungsberg. Så vi kan få registreret hvor i landet de dyr befinder sig, og så der kan blive koordineret noget avlsarbejde.

Hvis du mener at have en sådan ged tag et billede af den og send det med en mail.

Jeg er naturligvis også interesseret i at opkøbe sorte og harzfarvet geder.

Lotte Marborg

marborg@mail.tele.dk

glade.geder@gmail.com

 

Historien om Mads blev bragt i "Gede Nyt" i maj 2014

Historien om Mads

Den 7. februar ringer Sara, fra Toftegården i Albertslund, til mig og siger hun har telefon nr. på en mand der muligvis har en harzfarvet landrace buk stående. Hun har været på besøg hos nogen der havde et billede af den, men som havde solgt den videre, detektiv arbejdet går i gang og hun finder frem til en mand i Asnæs.

Som Sara siger ” jeg er sikker på at Lotte også kommer helt op og ringe” og det gjorde jeg. Jeg ringede straks til manden, som bad mig ringe tilbage senere…..så måtte jeg vente i 6 lange timer på at finde ud af om rygtet talte sandt.

Det bliver aften og jeg ringer til Anders igen. Jo han har en fin buk i de farver…og nej han vil ikke sælge.

Jeg laver en aftale om at komme dagen efter og se hvad det er han har gående på sin mark.

Lørdag flyver jeg i rasende fart hen over Hornsherred og Odsherred og ankommer til Asnæs meget spændt. Og der på marken blandt højlandskvæg og får, går to geder, en boer ged og så en harzfarvet landrace buk, med de prægtigste horn jeg nogen sinde har set. Og det er de horn der har reddet hans liv, familien ville ikke slagte ham fordi han havde så flotte horn og det er også derfor de ikke vil sælge ham, men de vil godt lave buknings aftaler. Så langt så godt.

Ør af en sær gedenørdet lykke suser jeg hjem igen og kontakter Bjarne Mols og fortæller om vores fantastiske fund. Derefter kontakter jeg dommerne, Henritette Olsen og Peder Jensen, og sætter dem i stævne hos bukken den efterfølgende torsdag, så vi kan får bukken racegodkende.

De er heller ikke i tvivl, han er harzfarvet landrace, men han er også gammel, hvor gammel ved vi ikke. Men vi bliver enige om at der ingen tid er at spilde hvis vi skal bevare bukkens gener. Heldigvis har jeg en sort gimmer som jeg redet fra slagtning sidste år.

Og så er det Sara kan noget jeg ikke havde formået…hun får simpelt hen lov til at købe bukken. Undskyld til min stakkels datter der var ude og shoppe med sin kugleskøre mor, da Sara ringer og fortæller det. Det er næsten som at være forelsket, der blev en hujen og skrige i bilen, da jeg havde ”lagt på”.

Hele lørdag blev så brugt på at gøre klar til Mads jeg hentede min sorte gimmer hjem og lavede en god tør boks klar. Samtidig prøvede jeg at skaffe min vildfarvet buk et nyt hjem inden jeg bombede min M3 status. Konstant snakkede jeg i telefon om geder og avl, så min familie var ved at gå ud af deres gode skind.

Søndag den 16. februar kom han så, Sara og en kollega hentede ham og kørte ham hjem til mig.

Mandag var dyrlægen her, efter at være kommet sig over Mads´ prægtige horn og have tage blodprøven sagde hun benovet           

      ”Jeg har egentlig aldrig mødt en gedenørd før.”

Så nu står han altså her på Hulekær. Det er Toftegården der ejer ham, men vi har lagt vores avls arbejde sammen, så vi prøver om vi kan reetablerer den harzfarvet landrace ged igen.

Men det er meget sårbart da vi lige nu kun har 5 geder vi kan bruge, og de 4 af dem er drægtige.

Vi har brug for hjælp fra andre avler, vi vil derfor meget gerne låne eller købe sorte, harzfarvet og sortbroget der ikke er vildttegnet, geder og gimmere. Lånte geder vil blive afleveret tilbage til deres ejere efter 2 år, når vores M3 status er på plads igen.   

 

Hvis der er nogen der kender Mads´ historie vil vi meget gerne høre den. Vi ved at han er født i 2005 og i 2007 bliver han solgt til Karsten og Karina på Møn. De købte ham af en dame der kun havde sorte geder. Er der nogen der ved hvem hun er, vil vi meget gerne i kontakt med hende.

Jeg håber jeg har appelleret til nogle avler hjerter, så vi kan hjælpe de harzfarvet og de sorte tilbage igen.

Tak for hjælpen til alle der blev, og bliver, involveret undervejs

Lotte Marborg Hulekær.

bottom of page