DET GAMLE GULD

Historien om Mads

Den 7. februar ringer Sara, fra Toftegården i Albertslund, til mig og siger hun har telefon nr. på en mand der muligvis har en harzfarvet landrace buk stående. Hun har været på besøg hos nogen der havde et billede af den, men som havde solgt den videre, detektiv arbejdet går i gang og hun finder frem til en mand i Asnæs.

Som Sara siger ” jeg er sikker på at Lotte også kommer helt op og ringe” og det gjorde jeg. Jeg ringede straks til manden, som bad mig ringe tilbage senere…..så måtte jeg vente i 6 lange timer på at finde ud af om rygtet talte sandt.

Det bliver aften og jeg ringer til Anders igen. Jo han har en fin buk i de farver…og nej han vil ikke sælge.

Jeg laver en aftale om at komme dagen efter og se hvad det er han har gående på sin mark.

Lørdag flyver jeg i rasende fart hen over Hornsherred og Odsherred og ankommer til Asnæs meget spændt. Og der på marken blandt højlandskvæg og får, går to geder, en boer ged og så en harzfarvet landrace buk, med de prægtigste horn jeg nogen sinde har set. Og det er de horn der har reddet hans liv, familien ville ikke slagte ham fordi han havde så flotte horn og det er også derfor de ikke vil sælge ham, men de vil godt lave buknings aftaler. Så langt så godt.

Ør af en sær gedenørdet lykke suser jeg hjem igen og kontakter Bjarne Mols og fortæller om vores fantastiske fund. Derefter kontakter jeg dommerne, Henritette Olsen og Peder Jensen, og sætter dem i stævne hos bukken den efterfølgende torsdag, så vi kan får bukken racegodkende.

De er heller ikke i tvivl, han er harzfarvet landrace, men han er også gammel, hvor gammel ved vi ikke. Men vi bliver enige om at der ingen tid er at spilde hvis vi skal bevare bukkens gener. Heldigvis har jeg en sort gimmer som jeg redet fra slagtning sidste år.

Og så er det Sara kan noget jeg ikke havde formået…hun får simpelt hen lov til at købe bukken. Undskyld til min stakkels datter der var ude og shoppe med sin kugleskøre mor, da Sara ringer og fortæller det. Det er næsten som at være forelsket, der blev en hujen og skrige i bilen, da jeg havde ”lagt på”.

Hele lørdag blev så brugt på at gøre klar til Mads jeg hentede min sorte gimmer hjem og lavede en god tør boks klar. Samtidig prøvede jeg at skaffe min vildfarvet buk et nyt hjem inden jeg bombede min M3 status. Konstant snakkede jeg i telefon om geder og avl, så min familie var ved at gå ud af deres gode skind.

Søndag den 16. februar kom han så, Sara og en kollega hentede ham og kørte ham hjem til mig.

Mandag var dyrlægen her, efter at være kommet sig over Mads´ prægtige horn og have tage blodprøven sagde hun benovet           

      ”Jeg har egentlig aldrig mødt en gedenørd før.”

Så nu står han altså her på Hulekær. Det er Toftegården der ejer ham, men vi har lagt vores avls arbejde sammen, så vi prøver om vi kan reetablerer den harzfarvet landrace ged igen.

Men det er meget sårbart da vi lige nu kun har 5 geder vi kan bruge, og de 4 af dem er drægtige.

Vi har brug for hjælp fra andre avler, vi vil derfor meget gerne låne eller købe sorte, harzfarvet og sortbroget der ikke er vildttegnet, geder og gimmere. Lånte geder vil blive afleveret tilbage til deres ejere efter 2 år, når vores M3 status er på plads igen.   

Hvis der er nogen der kender Mads´ historie vil vi meget gerne høre den. Vi ved at han er født i 2005 og i 2007 bliver han solgt til Karsten og Karina på Møn. De købte ham af en dame der kun havde sorte geder. Er der nogen der ved hvem hun er, vil vi meget gerne i kontakt med hende.

Jeg håber jeg har appelleret til nogle avler hjerter, så vi kan hjælpe de harzfarvet og de sorte tilbage igen.

Tak for hjælpen til alle der blev, og bliver, involveret undervejs

Lotte Marborg Hulekær.