top of page

Om Landrace geden

Den danske landraceged stammer helt tilbage fra de første geder, der kom til Danmark.
Det er en rimelig robust malkeged med en ydelse, der ligger på 500 til 1000 kg mælk årligt. Landracegeden har et livligt temperament, den er intelligent og samarbejds-villig.
Landracen har lette læmninger, stærke kid og gode moderegenskaber.
Den danske landraceged findes i syv farvevarianter: 
Sort vildfarvet - sort med hvide aftegn i hovedet, hvid bug og agterspejl og hvide aftegn på benene.
Vildfarvet - sandfarvet til brun med hvide aftegn i hovedet og på benene, hvid bug og agterspejl og hvide aftegn på benene. Den har sorte aftegn i hovedet, sort ålestribe langs ryggen og har ofte en sort halskrave.
Hvid - hvid overalt.
Broget - sortbroget, brunbroget eller blåbroget.
Harzfarvet - som vildfarvet , men med sorte aftegn, hvor den vildfarvede er hvid.
Sort - sort over alt
BlÃ¥ - jævnt sortskimlet over hele kroppen. Den kan have aftegn som vildfarvet landrace  
Racebeskrivelse
Kropsbygning: Den danske landraceged er en middel stor til stor malkeged. Geden vejer 50-60 kg, og bukken vejer 70-90 kg nÃ¥r dyrene er udvoksede i 4 Ã¥rs alderen. Skulderhøjden er (mÃ¥lt med mÃ¥lebÃ¥nd) for geder 75-80 cm, og for bukke er den 85-95 cm. Krydshøjden er for geder magen til skulderhøjden, eller lidt højere. Hos bukke er skulderhøjden den største. Ryglængden, mÃ¥lt fra første ryghvirvel til halerod, er som skulderhøjden eller længere. Bryst­mÃ¥let, mÃ¥lt bag albuen, er minimum 10% større end skulderhøjden. 
Landracegeden er knoglekraftig og stærkt bygget, men aldrig grov. Geden er meget feminin og bukken meget maskulin. Lemmerne er moderat vinklede i alle led, med skrå skulder og lidt hældende kryds, lige og parallelle forben og parallelle bagben med velvinklede haser. Klovene er fremadrettede med stærke fjedrende koder.
 
Den danske landraceged er som regel hornet, men kullede individer forekommer også. Hornenes form er bagoverbuede med let udaddrejede spidser. Hos bukkene er hornene meget kraftige. Hovedet er stærkt bygget men virker ikke groft. Profilen er med lige eller let konkav næseryg. Ørene bæres højt på hovedet og er forholdsvis korte. Halstitter forekommer almindeligt. Yveret er stort og produktivt. Da mælkekirtlerne oftest er noget løst ophæftede fortil, og mælkecisternerne er meget rummelige, syner yveret noget hængende. Et meget hængende yver er en fejl.
 
Hårlaget er halvkort til halvlangt med tydelig dobbelt pels bestående af dækhår og underuld (cashmere), der fældes om sommeren. Begge køn har hageskæg. Bukken er ofte en del mere langhåret end geden. Ovenstående pelsfarver har været almindelige i dette århundrede (mundtlige beretninger) og renavles i dag:

 

Kilde: Dansk gede union
 

Vildfarvet kid, sort vildfarvet kid og Sort vildfarvet ged

Sortbroget famile

Sort ged

BlÃ¥t vildttegnet bukke kid (homozygot blÃ¥, bÃ¥de mor og far er blÃ¥)

Harzfarvet buk med prægtige horn

Harzfarvet ged

Hvid ged

bottom of page