

DET GAMLE GULD
Hvid Land kanin
Vi har et mindre kaninhold.
Vores avl er mest til eget forbrug, men der er jævnligt unger til salg.

Om Hvid landkanin.
Tamkaniner har aldrig talmæssigt haft den store udbredelse i Danmark. Men de fleste steder på landet har man holdt et par kaniner til eget brug. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1950 havde landkaninen sin storhedstid. Landkaninen er forholdsvis billig at fodre. Den er meget frugtbar, og den smager godt. Kaniner er gode til at tilpasse sig omgivelserne, og de kan klare sig på meget lidt plads. Landkaninen var især udbredt blandt fattige landarbejdere og husmænd som tilskud til husholdningen. Den er også blevet kaldt "fattigmands gris". Den hvide danske landkanin blev skabt i 1902 af Julius Schiøtz, der var direktør for Københavns Zoologiske Have. Han fremavlede den som en ren albinorace, blandt andet ved at indkrydse med hvid belgisk kanin. Den hvide danske landkanin blev første gang vist på en udstilling i Københavns Tivoli i 1908. Den blev hurtigt udbredt i landet på grund af sine gode egenskaber. Den hvide danske landkanin var længe blandt de mest udbredte kaninracer i Danmark, men er nu på retur. I dag er den forholdsvis sjælden blandt avlerne.
kilde: Danske dyr.dk