DET GAMLE GULD

Om Lutte høns.

Racen er en endnu ældre afart af den almindelige Danske Landhøne. Den blev opdrættet i flere lokalområder, især på Fyn og Samsø, om end af en noget forskelligartet type, blot det tilfælles, at de var lavbenede, og dermed havde en ludende gang, hvad der har givet racen navn.

Luttehøns har en sammentrængt krop, der er endnu mere kompakt end nævnt under den almindelige landhøneform. Kroppen er dybere, især bagtil, men også brystpartiet må være dybt for at give det rette helhedspræg. Kroppen er kraftigere og bæres vandret. Luttehønen er mere rolig i sine bevægelser og flyvelysten er heller ikke så stor. På grund af de lave ben er den i regelen kun lidt skrabende, selv om den er en flittig fodersøgende høne. Den lægger hvide æg, og mindstevægten for rugeæg er 58 g.

Luttehøns er i virkeligheden landhøns med en bestemt arvefaktor for korte ben ("luttegen"). Denne arvefaktor betyder, at når man avler med lutter på lutter, vil 25 % af kyllingerne i de befrugtede æg dø. 50% af de befrugtede æg vil blive til levedygtige lutter, medens de sidste 25 % vil blive almindelige højbenede dyr.
Krydses lutter og landhøns vil ingen kyllinger dø i ægget på grund af denne arvefaktor (letalgenet). 50 % af kyllingerne bliver til lutter, og 50 % bliver højbenede. Man skal dog huske på at luttehøns og landhøns typemæssigt er noget forskellige.

 

Kilde: Specialklubben for danske landhøns