top of page

Dansk Spids

Pippi er vores lille hvide spidshund, hun er fra  januar 2014 vi glæder os til at følge hende og hendes spillopper. '

Pippi er reg i DKK og det bliver hendes hvalpe også.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 2016 fik Pippi og Louis en fantastisk dejligt kuld hvalpe 7 stk blev det til . Alle er blevet mønstret 

og fordi de fik så godt kritik og alle havde et dejligt temperament, har vi fået lov til at lave den sammen kombination en gang til. derfor venter vi bare på at Pippi går i løbtid.

 

 

 

 

2/4 2018

Så er Pippi netop kommet i løbetid igen, vi har lavet en aftale med Louis der bor i Vamdrup, vi henter han her hjem og så håber vi der er kemi og amoriner i luften.

 

 

 

8/4 2018

Louis og Pippi har nu gået sammen i en lille uge og de har parret sig nu håber vi bare det har båret frugt.

Vi forventer hvalpe i uge 23.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredag den 3/4 2015 blev Pippi mønstret i DKK og godkendt til avl. Hun blev ved samme lejlighed udstillet og fik Ecelent 1 plads. hun er dog ikke så feminin som dommerne kunne ønske sig.

Her hjemme er hun stadig en prinsesse. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

13/9 2015 Skue på Karens minde i Grindsted. Pippi fik Exelent og blev vinde af hendes klasse. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spidshunde anses for at være en af de mest “primitive” eller oprindelige tamhundetyper. Den danske variant af spidshundene er en lille smuk og kærlig hund, der forener sit  dekorative udseende med naturlige og robuste egenskaber, som man finder det hos “primitive” racer.Den danske Spids har gennem årene haft mange navne. Nogle af dem ergrønlænderspids, samojedspids og ulvespids.
Den har været kendt helt tilbage i 1700-tallet. På Jens Juels berømte maleri fra 1796-97 af familien Ryberg ses den facon-klippet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der findes mange gamle billeder af spidshunden.
I gamle dage blev spidsen brugt til at passe på gården og som “barnepige”, før man fik fjernsyn.I dag er den en dejlig familiehund, som er lærenem, hvilket bliver brugt både til lydighed og agility.Spidsens genopdagelse
Arbejdet med at få racegodkendt Den danske Spids, startede i 1988.
Det var Jytte Weiss, dengang formand for Dansk Kennel Klubs “Udvalg for Nationale og glemte racer”, der startede det store arbejde med at samle billedmateriale sammen, og opspore typiske avlsdyr.
Målet med dette arbejde er at få racegodkendt Den danske Spids på såvel nationalt som internationalt plan, og derved sikre dens bevarelse og renavl.
Der blev fundet så mange individer af de danske Spidshunde, at den første mønstring kunne holdes den 11. januar 1992.
Formålet med mønstringen var især oprettelsen af et X-register i Dansk Kennel Klub. Dette register indeholder oplysninger om, hvilke af de mønstrede hunde, der ud fra en foreløbig standard,  er godkendt til avl i forbindelse med standardisering og registrering af racen.Hundene blev bedømt af Ole Staunskjær og Leif Lehmann Jørgensen.
Ud af 19 fremmødte hunde, blev 12 godkendt.
De godkendte hunde kom i Dansk Kennel Klubs X-register, og antallet er vokset meget siden.
I dag er der ca. 260 hunde i X-registeret. Alle er dog ikke avlsgodkendt.
Man kan godt se, at da samojeden kom til Danmark, lånte man naboens samojed-han, når den lille spidstæve skulle have hvalpe. Der er stadig nogle store spidser imellem, som jo selvfølgelig ikke kan bruges i avlen.Den danske Spids er en lille, typisk spidshund.

 

 

 

 

 

 

 


Hannerne må højest være 43- 49 cm. i skulderhøjde og tæverne noget mindre 39 – 46 cm.
Pelsen er ikke kridhvid, men biscuit-farvet uden nogen form for aftegn af andre farver. Nogle kan endda have et rosa skær i pelsen. Pelsens farve bliver mørkere med alderen. Gamle hunde kan blive næsten brune.

Den har halvlang pels med lidt manke og flot busket hale, der bæres oprullet på ryggen. Halen hænger dog ofte ned, når hunden ikke er i bevægelse. Dette er ikke nogen fejl, men næsten et særligt kendetegn på Den danske Spids.
Pelsen må ikke stritte ud fra kroppen. Ansigtet og benene er korthåret, bortset fra faner på bagsiden af benene.
Benene er ikke kraftige, men heller ikke spinkle, den er godt vinklet med lige og parallelle ben. Den har lette og effektive bevægelser.
Øjnene er brune, og snuden er brun, sommetider næsten lysebrun. Den brune snude kommer med alderen. Som hvalpe har de sorte snuder, men de fleste får den brune farve.
Som helhed er hundens bygning rektangulær, lidt længere en den er høj. Dens danske Spids er en livlig, venlig og klog hund, som er meget børneglad. Den passer godt på sit hjem og sin familie. Den kan være reserveret overfor fremmede, men det er spidshunde jo tit.

Den registrerede bestand af Danske Spidshunde er baseret på en temmelig snæver genetisk base, derfor er Selskabet for Dansk Spids også stadig interesseret i komme i kontakt med ejere af originale  Danske Spidshunde, der stadig lokalt kan være kendt under den gamle betegnelse “grønlænderspids”

Skrevet af Susanne Kringelum,

Kilde: Selskabet for dansk Spids

 

Raceportræt i "Hunden"

http://www.dkk.dk/xdoc/120/Dansk_spids.pdf

bottom of page